anastasia

Anastasia skaber musik for de modige hjerter, der insisterer på, at følelser må fylde. Med konfronterende tekster og en elegant vokal, der flyver let og letgesygt ind under huden, er hun en glamourøs singer-songwriter med punk i sjælen.

Anastasias perfomance-rejse begyndte i 2022 med velgørenhedskoncerter for det krigsramte Ukraine. Siden da har hun spillet alt fra Mølleparken under Aarhus Festuge til SPOT Festival og Vibstock Festival — sidstnævnte som del af talentudviklingsforløbet Rock The Region, der i 2025 udvalgte hende som en af årets talenter. Hun er desuden vinder af Von Hatten Prisen 2023, har opvarmet for LIGA og Sofie1998, og har i starten af 2026 allerede besteget scenerne på Fermaten og Turbinen med fuldt band.

Musikken er skrevet og produceret af Anastasia selv og er blevet beskrevet som dramatisk, folkelig, nærværende og eksperimenterende. Med sin seneste single ‘Oktobervej’ viser hun, at der er mere på vej.