Blå sol frivillige

Nu kan du tilmelde dig som frivillig både før, under og efter festivalen

Hvorfor blive en del af BLÅ SOL Holdet?

Fællesskab

Når du er frivillig, bliver du en del af et fantastisk fællesskab, hvor vi løfter i flok og skaber noget helt særligt sammen. Du møder nye mennesker, får nye venskaber og er med til at skrive første kapitel i BLÅ SOLs historie.

Erfaring

Vil du prøve kræfter med eventplanlægning? Uanset om du er til opbygning, logistik, gæsteservice eller sceneopsætning, er der brug for dig! Dine evner er afgørende – om du så helst bygger pladsen op, sørger for at det hele kører, eller hjælper med at pakke ned bagefter.

Sjov og glæde

Se festivalen fra en ny vinkel og vær med til at skabe magiske oplevelser – både for gæsterne og dig selv.

Fordele

Som tak for din indsats får du gratis adgang til festivalen, en BLÅ SOL- uniform til brug under festivalen og en oplevelse, du ikke får andre steder.

Frivillig Lounge

Slap af og mød dine medfrivillige i vores frivilliglounge, hvor der er wifi og god stemning. Her kan du med dit armbånd få 3 gratis drikkevarer og et måltid. Derudover giver armbåndet dig gode priser på både drikkevarer og Blå Sol merch.

Frivillig Fest

Efter festivalen holder vi en kæmpe fest for alle frivillige! Her fejrer vi indsatsen med fed livemusik, velassorteret bar til de billigste priser og en god omgang mad.

Kom og vær med – vi glæder os til at se dig💙 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Vi accepterer løbende tilmeldinger til de enkelte hold – vil du sikre dig en plads som BLÅ SOL frivillig, så skynd dig at tilmelde dig allerede nu.

Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

💙 Glæd dig! Vi kan ikke vente med at skabe en blændende festivaloplevelse sammen med dig!

Hvornår har vi brug for dig?

ledige vagter før, under og efter festivalen

Vi har brug for frivillige fra start maj til midt juni 2025. Festivalen afholdes d. 7. juni 2025.
Vagterne under festivalen er 6 timer. Vagterne før og efter festivalen er 10 timer.

Før: Hjælp med opbygning af festivalpladsen, dekorationer og forberedelser. Vær med til at skabe rammerne for en uforglemmelig oplevelse.

Under: Vær med til at sikre en god oplevelse for alle gæster ved at hjælpe med alt fra billetkontrol til backstage support. Din indsats er afgørende for festivalens succes.

Efter: Hjælp med nedtagning og oprydning, så vi efterlader pladsen i god stand. Din hjælp er med til at sikre, at vi kan fortsætte med at skabe fantastiske festivaler i fremtiden.

Kontakt: Du får som frivillig en fast kontaktperson i form af en teamleder eller frivilligkoordinator. Hvis der opstår problemer, skal du straks kontakte din kontaktperson.

Information: Som frivillig forventer vi, at du altid sørger for at holde dig opdateret på eventuelle ændringer. De vil blive kommunikeret gennem vores frivilligplatform ReHelper.

Tilmelding: Tilmeld dig via Rehelper og bliv en del af et blændende team. Link til Rehelper findes i toppen af siden.

Alder: Du skal være fyldt 18 år, for at være frivillig på BLÅ SOL.

Medlemskab: Du skal være medlem af foreningen Blå Sol for at være frivillig. Læs mere om kontingent i FAQ-sektionen nederst på siden.

FAQ

Kontingent

BLÅ SOL Festival drives af os – foreningen BLÅ SOL, en non-profit forening. For at være frivillig skal du derfor være medlem. Det koster 125 kr. om året, og som medlem bliver du en del af fællesskabet bag festivalen.

Dit medlemskab betyder mere end bare BLÅ SOL Festival. Vores forenings DNA handler om at give noget tilbage til Randers og Kronjylland, når vi forhåbentlig skaber overskud. Samtidig er du med til at sikre, at BLÅ SOL Festival kan vokse og fortsætte i mange år frem.

Kontingent vil blive opkrævet af din formand i de enkelte grupper i ReHelper, når holdet er sat.

  • Festivalarmbånd til hele dagen og forplejning under din vagt.
  • Rabat på drikkevare hele dagen
  • Den fedeste Frivilligfest.
  • Medlemsskab af BLÅ SOL foreningen

 

Alt dette får du for et medlemskab på kun 125 kr.

Blå Sol er en græsrodsforening, der vil lave en årlig festival i Randers. Non-profit. For medlemsskabet på de 125kr støtter du en forening, der vil gøre det federe at bo i Kronjylland. That’s it. Men …

Oveni det får du selve festivalbilletten, billigere drikkevarer, forplejning på din vagt, du bliver en del af byens nye fællesskab – og så er medlemsskabet den eneste vej ind til vores store frivilligfest i september med masser af kendt live musik og højt humør. I år bliver Infernal hovednavnet. Det bliver seriøst et brag!

Det er da en ret god deal for pengene.

Men behøver I virkelig ha’ min adresse, indmeldelse og 125kr for at arbejde gratis…?!

Den mere juridiske og nørdede forklaring om et kontingent til foreningen, må du naturligvis også få: Blå Sol er startet med nul kroner. Vi er trådt ind i en ultra kommerciel branche, hvor mange festivaler er ejet af multinationale firmaer og kapitalfonde. Det er en benhård branche.

En af Blå Sols chancer for at lykkes som græsrodsforening er dels vores frivillige indsats, og dels at vi bliver momsfritaget. Det indebærer en række juridiske krav som fx betalende medlemmer. Præcis som andre græsrodsfestivaler (Fx SmukFest, hvor det koster 150kr).

Vi har sat beløbet så lavt som muligt.
Vi vil ikke nasse på vores frivilliges penge. Vi vil lave en festival. Det er drømmen!

Og hvis du nu spørger dig selv, hvad du egentlig tænker om at give 125 kr for hele “den her pakke”, så håber vi ydmygt, at du tænker: JA, ‘gu vil jeg bo i en by med sin egen græsrodsfestival!”

Og vores svar er: Tak! Randers, Rock’n’Roll, fest, fællesskab og Blå Sol har altid vidst, vi kunne regne med dig! Første skridt starter med din indmeldelse på (LINK) – derefter lover vi masser af sjov og solskin!

Hvis du ikke dukker op

Skulle du som frivillig mod forventning ikke dukke op til din vagt uden gyldig grund, pålægger vi et gebyr på 800 kr.(svarende til værdien af armbåndet) og armbåndet til festivalen inddrages. Dette gør vi for at sikre en god oplevelse for både gæster og frivillige. Vi forventer, at du tager dine vagter seriøst, da festivalen afhænger af din indsats.

Vores Værdier

Da vi er mange mennesker, der skal få mange ting til at ske samtidig, både før, under og efter festivalen, er det vigtigt for os, at alle føler sig trygge på festivalen. Det betyder:

Du bliver gjort opmærksom på og følger festivalens sikkerhedsprocedurer så som nødudgange, førstehjælpsstationer osv.

Det er naturligt for dig at tage ansvar for din egen sundhed og trivsel. Det er vigtigt at tage pauser, drikke vand og sørge for, at du er fysisk og mentalt klar til at udføre dine opgaver.

Du er klar til at gå i gang, når du møder ind. Det betyder også, at du ikke er beruset i en sådan grad, at du ikke kan udføre din opgave. Dette vurderes af den ansvarlige for dit område.

Du bliver forberedt til opgaven af din teamleder og sikrer, at du har de nødvendige informationer og materialer for at udføre den.

Du holder dig som udgangspunkt til de opgaver, der er tildelt dig, og sikre, at de bliver udført rigtigt og i det tempo der forventes. Dog kan der opstå behov for hjælp et andet sted, hvorfor der kan være behov for fleksibilitet.

Du gør dig umage med at afslutte din opgave og overlevere dit arbejdsområde på en ordentlig måde.

Når din vagt er slut, afleveres uniformen i frivillig loungen. Af bæredygtighedshensyn opbevarer BLÅ SOL arbejdstøjet til et kærligt gensyn næste år.

Hvis der opstår konflikter mellem frivillige eller med gæster og den ikke kan løses internt, tager du fat i teamleder eller en frivilligkoordinator for hjælp.

Et inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.

At dele og lufte politiske budskaber verbalt og på tøj, tasker, accessories og krop.

Nogen form for diskrimination. Alle frivillige og gæster skal behandles med respekt uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund.

Når du som frivillig afslutter en opgave, opfordrer BLÅ SOL dig til at give en ærlig feedback på din oplevelse.

Hvad indebærer det at være frivillig på blå sol festival?

Som frivillig hjælper du med opgaver før, under og/eller efter festivalen. Dette kan inkludere opbygning af festivalpladsen, billetkontrol, backstage support, og oprydning.

Du får gratis adgang til festivalen, mad og drikke under dine vagter, og en eksklusiv Blå Sol uniform, til brug under festivalen. Derudover får du værdifuld erfaring og bliver en del af et fantastisk fællesskab som mødes igen til en kæmpe frivillig fest i efteråret.

Vi har brug for frivillige fra start maj til midt juni 2025. Festivalen afholdes d. 7. juni 2025.

Vagterne under festivalen er 6 timer. Vagterne før og efter festivalen er 10 timer.

Du kan tilmelde dig her.

Ja, alle er velkomne til at melde sig som frivillige, uanset erfaring. Vi sørger for at give dig den nødvendige oplæring.

Vi anbefaler, at du medbringer komfortabelt tøj og sko, samt eventuelle personlige fornødenheder. Vi sørger for mad og drikke under dine vagter. Du kan få 3 gratis drikkevarer på dit armbånd i frivillig loungen, hvor du også får en god pris på drikkevarer samt rabat på BLÅ SOL merch.

Når du tilmelder dig på ReHelper, kan du vælge blandt forskellige kategorier. Vi forsøger at tage hensyn til dine præferencer og færdigheder, når vi fordeler opgaverne.

Ja, du skal være mindst 18 år for at være frivillig på Blå Sol Festival.

Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail@blaasol.dk.

Hvis du bliver syg eller ikke kan møde op til din vagt, skal du straks kontakte din teamleder eller frivilligkoordinator og informere dem om situationen.

Ja, alle frivillige får pauser under deres vagter. Du kan tage en velfortjent pause i vores frivillig-lounge, hvor der er wifi, gratis kaffe, te og vand samt frokost.

Ja, du kan booke dig ind samtidig med en ven, når vagtplanerne frigives. Vær opmærksom på at vagterne fyldes efter først-til-mølle princippet.

Frivilligfesten er en stor fest i efteråret, hvor vi fejrer din indsats og Blå Sols succes. Der vil være mad og drikke samt et spændende band, der spiller op til dans. Datoen vil blive annonceret senere.

Som frivillig betaler du et årligt kontingent på på 125 kr. Derved bliver du medejer af
BLÅ SOL som en frivillig non-profit organisation.

Kontingent opkræves, når du får mulighed for at tilmelde dig en vagt i ReHelper.

Hvis du udebliver fra en vagt uden gyldig grund, pålægges der et gebyr på 800 kr., og du mister dit armbånd.

Der kan løbende komme ændringer, som vil blive kommunikeret gennem vores frivillige platform ReHelper. Så det er en kæmpe fordel at holde sig opdateret der.